|
Indlevering af modeller skal ske d. 27.03.2011 mellem kl.9.00 til senest kl.11.00 i:
Fritidscenteret, Teatersalen, Vestergade 15, 8900 Randers.
Tilmelding skal helst være før d.22.3.2011.
Hver deltager betaler et deltagergebyr på 30 kr. uanset antal modeller, juniorklassen undtaget.
Hvis Modellen er anbragt i nogen form for naturtro omgivelse (græs etc.) betragtes den som værende i diorama, og skal anbringes som sådan.
For at en klasse skal kunne bedømmes, skal der være mindst 5 modeller opstillet i klassen. Er der færre end 5 modeller opstillet i en klasse, vil juryen placere modellerne i en passende klasse, kan dette ikke lade sig gøre vil klassen ikke blive afviklet, og deltageren vil blive informeret om dette.
Modellerne bedømmes af de deltagende modelbyggere på flg. måde: Ved indskrivning får alle deltagere udleveret en stemmeseddel med deres navn på. Når indskrivningen er slut kl.11.00, kan bedømmelsen starte. Man stemmer på sin personlige nummer 1. i hver klasse, samt den model man synes er den overordnede bedste (Best Of Show) på tværs af alle klasser. Man må ikke stemme på sine egne modeller. Stemmesedlen skal afleveres til juryen senest kl.14.00. Hvorefter juryen tæller stemmerne sammen, En af juryen udpeget neutral person afgør alle evt. tvivlsspørgsmål (f.eks. to modeller med ens stemmetal).
Præmier vil blive uddelt i samtlige klasser med mindst 5 deltagende modeller, og der er præmier til de 3 bedste modeller i hver klasse. Præmien for ”Best of Show” tildeles den model, der på tværs af alle klasser stemmes på af deltagerne, som værende dagens flotteste model. Præmierne forventes uddelt Kl.16.00. Deltagende modeller må først fjernes fra udstillingen, når præmieoverrækkelsen er afsluttet, ca. Kl.16.30.
Modellerne udstilles helt for egen regning og risiko. Arrangørerne påtager sig intet ansvar for skader eller andet vedr. modellerne, opstået under transport til og fra model konkurrencen, før - under eller efter konkurrencen/udstillingen eller lign.
Det kræver ikke medlemskab af nogen klub at deltage i konkurrencen.
Det er ikke et krav at man skal deltage i konkurrencen, for at have en udstilling eller en salgsbod.
Der vil være mulighed for at købe diverse forfriskninger i Fritidscenterets opstillede automater.
|